Hvad koster installation af hvidevarer?

Når du først har købt den hårde hvidevare og den er leveret – hvad end det er opvaskemaskine, vaskemaskine eller køleskab – er du først et skridt af vejen for at få den up and running. Maskinen skal nemlig installeres. Kompleksiteten afhænger i høj grad af, hvilken hvidevare der er tale om: et køleskab kan man typisk selv installere, da det kun kræver at sætte den i stikkontakten, mens opvaskemaskiner og vaskemaskiner kan være en del sværere, fordi det kræver VVS-arbejde. Så hvad koster installationen af hver maskine? Det vil vi forsøge at dække i denne artikel.

 

Hvad koster installationen af opvaskemaskine?

Naturligvis afhænger prisen på installationen af opgavens omfang, fordi det afgør hvor mange arbejdstimer VVS-installatøren skal bruge. Vil du have opvaskemaskinen installeret et sted, hvor der tidligere har været installeret vaskemaskine – dvs. installation til eksisterende stikkontakt med jord, vandtilslutning og afløb – er installationen billig og kan i nogen tilfælde faktisk klares selv. Nedenfor ser du priserne på installationen, som er hentet fra Primaboligs artikel om installation af opvaskemaskiner:

  • Uden el- og VVS-installationer og uden transport: 299-799 DKK inkl. moms
  • Inklusiv el- og VVS-installationer: 1999-4999 DKK inkl. moms
  • Inklusiv el- og VVS-installationer og transport: 2299-5299 DKK inkl. moms
  • Inklusiv el- og VVS-installationer, transport og bortskaffelse af gammel vaskemaskine: 2599-5599 DKK inkl. moms

 

Hvad koster installation af vaskemaskine?

Ligesom ved installation af opvaskemaskine, afhænger prisen på installationen af vaskemaskine i høj grad af opgavens omfang, og om du i forvejen har alle el- og VVS-installationer. Som udgangspunkt ligger timeprisen på en VVS-installatør på 700 DKK. Dette beløb kan dog også svinge afhængig af landsdel og hvilken entreprise, du benytter. Så hvis opgaven f.eks. tager 2,5 time, vil prisen beløbe sig til 700 DKK * 2,5 timer = 1750 DKK inklusiv moms.

 

Hvad koster installation af køleskab?

Køleskabet er den hårde hvidevare, som er det letteste og billigste at installere. Det skyldes, at køleskabet ikke kræver VVS-installation, men blot en forbindelse til stikkontakten. Derfor kan du typisk også selv installere køleskabet. Dog bør man være opmærksom på, at det kan kræve professionel elektriker, hvis du ikke allerede har en stikkontakt med jordforbindelse, da de fleste køleskabe kræver stikkontakt med jordforbindelse. Prisen på installationen af køleskab kan således svinge fra alt fra gratis (når du selv installere det) til omkring 1000 DKK, hvis du skal have en elektriker til at installere stikkontakt med jordforbindelse.

 

Hvad afhænger prisen af?

Prisen på installationen af hårde hvidevarer afhænger ikke kun af opgavens omfang. Den kan også afhænge af følgende faktorer:

  • Landsdel: timeprisen for en VVS-installatør eller elektriker svinger i høj grad afhængig af landsdel. For eksempel er timeprisen i Hovedstadsområdet væsentligt højere end for eksempel Sønderjylland.
  • Materialer: hvis installationen kræver mange ekstramaterialer (f.eks. tilslutnings- og afløbsslange, dampspærre med videre), er det naturligvis noget, der vil tilføje til prisen. Du kan eventuelt købe ekstramaterialerne i et lavpris byggemarked, hvis du vil spare på den samlede pris.