Her er en oversigt over de vigtigste samt deres betydning.
BNP: Værdien af den samlede produktion i et samfund.
Økonomisk Vækst: Den årlige procentvise ændring i BNP.
Produktionsfaktorer: De faktorer, som medgår til produktion af varer og tjenester. Der skelnes mellem arbejdskraft, kapital og råvarer (Herunder energi)
Produktivitet: Den ændring, der sker i produktionens størrelse, uden at indsatsen af produktionsfaktorer øges.
Realkapital: Kapital, der er bundet i fysiske aktiver som bygninger, maskiner m.v.
Det enkle kredsløb: Beskriver samspillet mellem husholdninger og virksomheder.
Det samlede kredsløb: Beskriver samspillet mellem husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor, den offentlige sektor og udlandet.
Afløb af kredsløbet: Betalingsstrømme som dræner kredsløbet. Det drejer sig om opsparing, skat og import.
Samlede efterspørgsel: Eksport, forbrug, investeringer og offentligt forbrug udgør den samlede efterspørgsel i kredsløbet. Øges efterspørgslen, sker der en øgning af det samlede aktivitetsniveau.
Økonomisk vækst: Ændringen af BNP i faste priser. Er vigtig, da den økonomiske vækst er afgørende for den langsigtede velstand og beskæftigelse.
Høj beskæftigelse: Høj beskæftigelse er en forudsætning for vækst i BNP. Måles ved erhvervsfrekvens.
Ledighed: Lav ledighed mindsker spildet af menneskelige ressourcer og giver mindre offentlige udgifter og højere BNP.
Inflation: Den årlige prisstigningstakt i procent. Vedvarende prisstigninger udhuler købekraften og skaber usikkerhed om fremtiden.
Deflation: Priserne falder. Modsatte af inflation. Deflation opstår ofte pga. økonomisk krise og en svag efterspørgsel. Deflation betragtes som et økonomisk sygdomstegn.
Betalingsbalance: Opgørelse over Danmarks samhandel med udlandet. Hvis eksportindtægter er mindre end importudgifter, er der underskud på betalingsbalancen, og dermed skal der lånes penge i udlandet til at dække underskuddet.
Statens finanser: Opgørelse over statens indtægter (skatter) og udgifter. Er udgifterne større end indtægterne, skal staten låne penge af borgerne, hvor tilbagebetalingen belaster kommende generationer.
Bæredygtig udvikling: Det forhold, at den økonomiske vækst ikke forringer miljøet for kommende generationer.
Finanspolitik: Ændring i offentlige udgifter eller indtægter med henblik på at stimulere den økonomiske aktivitet ved hjælp af forbruget. Der skelnes mellem ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.
Økonomisk model: Et sæt ligninger, som beskriver sammenhængene mellem de mest centrale størrelser.
Pengepolitik: Ændring i renten med henblik på at påvirke investeringer og privatforbrug.
Rente: Prisen på penge.
Realrente: Forskellen mellem renten og inflationen.
ÅOP: Samlede omkostninger pr. År ved et lån.
Forbrugskvote: Hvor stor en del af ens disponible (Det du har til rådighed efter skat) indkomst der går til forbrug.
Opsparingskvote: Hvor stor en del af ens disponible (Det du har til rådighed efter skat) indkomst der går til opsparing.
Mikro økonomi: Den lille økonomi. F.eks. en virksomheds økonomi, en families privat økonomi, husstandens økonomi.
Makro økonomi: Samfundet økonomi som helhed. Omhandler de store sammenhænge i økonomien. (National og international økonomi).
Mikro og makro økonomien er betinget af hinanden. Hvis det går godt for samfundet går det godt for virksomhederne og omvendt.
Ren markedsøkonomi: 100% styret af udbud og efterspørgsel. Liberal kapitalistisk markedsøkonomi. Ulempe: Det er kun de stærkeste der overlever. Det kan let skabe ulighed i samfundet.
Planøkonomi: Staten bestemmer hvad der skal produceres og hvad produkterne skal koste. F.eks. Nordkorea og tidligere Østtyskland, USSR, Kina og Cuba. Ulempe: Man kan ikke forudse befolkningens efterspørgsel.
Blandingsøkonomi: En kapitalistisk markedsøkonomi hvor staten indgår aktivt i omfordelingen af ressourcerne.
Makropolitik (Påvirker væksten på kortsigt)
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Valutapoltik
- Indkomstpolitik
Strukturpolitik (Påvirker væksten på langsigt)
- Arbejdsmarkedspolitik
- Erhvervspolitik
- Skattepolitik
- Uddannelsespolitik
- Forskningspolitik
- Fordelingspolitik
- Offentlig udgiftspolitik
- Regionalpolitik