Sådan skriver du gode SEO tekster

Skriv tekster

For at din virksomhed skal få mest gavn af online marketing, er det vigtigt, at de tekster, der er på din hjemmeside, både taler til læseren og til Google. Har du også oplevet at tvivle på, hvor god en virksomhed egentlig var, hvis der ikke var styr på hjemmesidens tekst? Det er vigtigt at have styr på din hjemmesides tekst, da det taler til kunder og giver succes på Google.

Gode SEO tekster er vigtige for, at din virksomhed er synlig på nettet. Når en potentiel kunde søger efter et produkt på nettet, er dine SEO tekster med til at vurdere, hvilken plads på Google du fortjener. Gode SEO tekster giver gode placeringer på Google.

 

Hvad er en god SEO tekst?

En god SEO tekst har krav, som den lever op til. Om din tekst er god afhænger af den placering du opnår på Google. SEO betyder søgemaskineoptimering. Det er et udtryk for, hvor godt din tekst er tilpasset Googles søgemaskiner.

Hvis du skal skrive gode SEO tekster, skal du først og fremmest fokusere på at have en god overskift. Overskriften er med til at give læseren og søgemaskinen en idé om, hvad teksten handler om. Udvælg et rigtig godt søgeord, som du vil fokusere på igennem din tekst, og inkorporer det i artiklen. Det er altid godt at bruge overskrifter. Det kan eksempelvis være ”sådan får du flere kunder” eller lignende.

Sørg for, når du skriver dine SEO tekster, at du først og fremmest fokuserer på din læser. Selvfølgelig er det godt, når din artikel ender på side 1 på Google, men det er trods alt dine læsere, du kan tjene penge på. Teksten skal være relevant for læseren, nem at læse og nem at finde rundt i. Det er for de fleste læsere også vigtigt, at teksten er skrevet i et godt, klart og rent sprog. Skal læseren først til at finde ud af, hvad du mener med det, du prøver at sige eller bliver læseren skør i hovedet af at se på utallige stavefejl, vil din tekst formentlig få mindre succes.

Du kan med fordel også gøre brug af andre metoder til at skrive content som f.eks. Laswell’s kommunikationsmodel.

 

Tips til en succesfuld SEO tekst

Hvad skal du så helt konkret gøre, når du skriver en god SEO tekst? Det kræver øvelse og tid at blive skarp i SEO tekster. Der er heldigvis nogle retningslinjer, som du kan følge, når du skal kaste dig ud i at udforme gode SEO tekster.

Hos Google og andre søgemaskiner har det i dag størst værdi, hvis dine tekster er lange. Gerne over 1000 ord. Husk dog at dele din tekst op i afsnit og gør det overskueligt for læseren.

Benyt dig af søgeord. Søgeord er ord, du bruger flere gange i din tekst (eller versioner deraf), som kan repræsentere, det du tror, din kunde ville søge på Google for at finde netop din virksomhed. Og husk så at bruge dit søgeord i din titel, i nogle af dine underrubrikker og i brødteksten. Men pas dog på med at gå for meget amok med søgeordet i din artikel.