Gode høretelefoner til musik OG træning? Her er mit bud

Da jeg rensede mine gamle Airpods gjorde jeg et eller andet galt, for efter “rensningen” var de i hvert fald ikke i lige god stand som de var før! De var faktisk ødelagt og modslæbende måtte jeg derfor erkende at det var tid til at købe et par nye. Men skulle det være Apple denne gang også eller hvordan skulle jeg gøre?

Jeg endte med at først købe et par Jabra Elite 3, som jeg desværre hurtigt smed en væk af, og derefter et par meget billige høretelefoner fra Elgiganten, før jeg måtte give op og købe et par Airpods igen!

Her er hvad jeg opdagede i den “process”.

De første Jabra Elite 3 var et par rimelig billige høretelefoner til 600kr ca. og de havde fået super gode anmeldelser fra de techsider jeg havde læst. Lyden var da også god i dem og de blev siddende i ørene. De havde især en god bas. For mig der mest lytter til podcast når jeg løber var det ikke så vigtigt og i stedet syntes jeg det var lidt irriterende hvordan min skridt forplantede sig op til øret som en dump-dump-dump lyd. De har også lyddæmpning hvilket vist nok er godt til den pris, men igen, jeg synes ikke det var så super. Det er også svært at høre samtale når det er slået til, så man skal pille dem ud af ørene og sætte dem ind igen, hvilket ikke er så behageligt. Så alt i alt var jeg ikke fan.

De billige fra Elgigaten var som den slags plejer at være. Helt udmærkede til prisen, men de går nok hurtigt i stykker. Men de blev siddende i og det er jo fint.

I sidste ende måtte jeg gå tilbage til Apple og købe et par Airpods af den nye generation, de har ikke noise cancelling, men ellers er de glimrende, som de jo altid er. Så mit råd til dig må være at Airpods stadig er kongen og de er ikke så meget dyrere end de billigere alternativer.